To udenlandske kvinder fra "hjemmeplejen" efterlod ham i indkørslen under vild flugt
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Tirsdag sent på eftermiddagen fik et ældre ægtepar i Haderslev besøg af to udenlandske kvinder, der påstod, at de var fra hjemmeplejen. Det var de dog langtfra - og da de til sidst kørte fra stedet, var det med en hårdt kvæstet ægtemand i indkørslen.
Det skriver TV SYD.
Det lykkedes nemlig for de to kvinder at lokke manden ud af lejligheden - og under forvirringen slap en af kvinderne ind i lejligheden og stjal en værdiboks, hvorefter de stak af mod parkeringspladsen.
"Den ældre mand forsøgte at forhindre kvinderne i at køre væk, og i den forbindelse bliver han påkørt, slynget hen over køleren, og han har pådraget sig alvorlige kvæstelser," fortæller vagthavende fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.
Bilen, der påkørte ham, er en lys personbil, en sedanmodel. Mulgivis en Volvo S40 eller S60. Den forsvandt ad Varbergvej. I bilen sad tre personer og på bilen var der udenlandske nummerplader.
Politiet vil gerne høre fra vidner til det dramatiske optrin. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Se mere på LocalEyes.