Udenfor stod otte maskerede mænd bevæbnet med arabisk sværd og køller
Et vanvittigt brutalt overfald. Sådan kan det overfald, der nu har kostet en 18-årig syrisk mand en fængselsstraf på fire måneder og udvisning af Danmark, bedst beskrives. Den 18-årige blev dømt for at have medvirket i overfaldet på to iranere med sværd og køller.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Overfaldet skete den 26. september sidste år, hvor den ene af ofrene lå på sin seng og kiggede på sin telefon. Pludselig kom et ansigt til syne i vinduet - maskeret af gardinet - og sagde: "Kom udenfor". Sammen med sin ven gik manden udenfor.
Men pludselig så de, at omkring otte maskerede mænd havde taget opstilling foran boligen på Sejerøvej med køller og noget, der lignede et arabisk sværd. Og gik til angreb på de to iranske mænd.
Mandag blev den ene af gerningsmændene bag overfaldet - den 18-årig syriske mand - idømt fængsel og udvisning. Den 18-årige syrer og hans forsvarer udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel ankelse af dommen.