Fortsæt til indhold

Tøjet blev flået i stykker af denne gerningsmand

En kvinde blev i nat udsat for overfald og forsøgt voldtaget af en nu efterlyst gerningsmand

Krimi
Af Daniel Sennek

En kvinde blev i nat udsat for overfald, hvor hun desuden blev forsøgt voldtaget på Solbakkevej i Frederikshavn. Det skriver TV2 NORD.
"Klokken 02.26 bliver hun overfaldet og hevet i bagfra. Hendes taske bliver hevet fra hende og hendes jakke bliver revet i stykker, inden hun blev presset op mod en væg," fortæller Per Jørgensen, vagtchef hos Nordjyllands Politi, til TV2 NORD.
Kvinden gør dog modstand, så meget modstand, at manden opgiver sit foretagende.
"Hun slår så meget fra sig, at manden til sidst stikker af," siger vagtchefen.
Politiet understreger, at man betragter sagen som både et overfald og et forsøg på voldtægt.