To indbrud på den samme vej i Skanderborg
Tyvene stjal to bærbare computer det ene sted
Jeppe Rafn
Onsdag har der været to indbrud på H C Andersens Vej i Skanderborg.
I den ene bolig blev tyvene tilsyneladende skræmt væk af en alarm, der gik klokken 18.06. Der blev formentlig ikke stjålet noget, men tyvene nåede at være rundt i hele huset, oplyser Sydøstjyllands Politi.
LÆS OGSÅ: Indbrud hos Vejdirektoratet i Skanderborg
I det andet hjem, der ligger tæt på og ligeledes var gennemrodet, blev der stjålet to bærbare computere samt kontanter. Dette indbrud er sket mellem klokken 11 og 22. Politiet formoder, at det er de samme gerningsmænd, der har været på spil, og at det er sket i forbindelse med det andet indbrud, der foregik ved 18-tiden.