Fortsæt til indhold

Smukfest-trusler gav dagbøder

Krimi
112

“Jeg nakker ham med et baseballbat.”


Sådan lød det under den seneste Smukfest fra en 23-årig mand fra Stilling.


Det hørte en politipatrulje, der vel ikke helt urimeligt vurderede, at truslen forstyrrede den offentlige orden.


Den 23-årige blev derfor anholdt af patruljen, men det gik ikke stille af sig.


Manden gjorde nemlig fysisk modstand, hvilket betød endnu en sigtelse, nemlig for at forhindre betjente i at udføre deres arbejde.


Retten i Horsens vurderede, at den 23-åriges adfærd skulle kostede otte dagbøder á 500 kr. i bøde. Den dømte mødte ikke op i retten. cns