Fortsæt til indhold

92-årig kvinde jog indbrudstyv på flugt med stok

Krimi
Arkiv

En 92-årig kvindelig beboer på plejecentret Østergården i Frederikssund var ikke sådan at bide skeer med, måtte en kvindelig indbrudstyv søndag eftermiddag sande.
Kort efter klokken 13:00 vågnede den aldrende dame ved, at en østeuropæisk kvinde stod og forsøgte at lirke en ring af hendes finger.
Den ubudne gæst opgav sit forehavende, men kastede sig i stedet over lejlighedens skuffer og skabe.
I mellemtiden var den 92-årige kvinde nu blevet så vågen, at hun greb sin stok og truede af indbrudstyven, der endte med at tage flugten uden at have noget med sig.