"Jeg tager hen til din familie nu. Der er så... Har du noget, du vil fortælle dem?"
Om aftenen den 24. maj sidste år to en 70-årig bogholder på arbejde, som han plejede. Ind til Aldersrogade på grænsen mellem Østerbro og Nørrebro, hvor han havde sin egen virksomhed. Men da hans hustru om aftenen kom til kontoret, mødte der hende et forfærdeligt syn. Hendes mand lå død på gulvet - dræbt af utallige knivstik fra en vanvittig drabsmand, der filmede mordet på sin telefon.
Det skriver Jyllands-Posten.
Det fremgår af anklageskriftet i den sag, der 26. februar, skal for retten. Der er afsat i alt fem retsdage til den. To dage er afsat til afhøring af i alt 10 vidner - heriblandt politifolk og personer, der kender den tiltalte.
Tilbage til mordet på den 70-årige bogholder i maj. Manden nægtede sig efter anholdensen skyldig, men under politiets efterforskning gjorde man det uhyggelige fund. På offerets mobiltelefon fandt man optagelser, hvor gerningsmanden har filmet den 70-årige mand, mens han lå hårdt såret og døende på gulvet. Stukket 54 gange på kroppen, i ansigtet og i halsen.
"Jeg tager hen til din familie nu. Der er så... Har du noget, du vil fortælle dem? Sig nu noget. Jeg har ringet op. Kom nu, kom nu, kom nu," siger gerningsmanden på engelsk til sit forsvarsløse offer ifølge Jyllands-Posten.
Derefter stak han bogholderen mindst fire gange mere - indtil han var død.
"Jeg har aldrig nogensinde set noget lignende," siger anklager Søren Harbo fra Københavns Politi om den uhyggelige optagelse til Jyllands-Posten.
Motivet til det brutale drab vil politiet ikke ud med før sagen kommer for retten.
Foruden fængselsstraf vil anklagemyndigheden kræve, at den 31-årige, der kommer fra Cameroun, bliver udvist for bestandigt, hvis han kendes skyldig.