Fortsæt til indhold

Udvises for bestandigt efter fængselstraf

Krimi
Af Jacob Nielsen

En 43-årig irakisk statsborger skal 3½ år i fængsel for seksuelle overgreb gennem en årrække mod sin steddatter, og derefter skal han udvises af Danmark for bestandig. Det slår Retten i Glostrup fast.

Den nu 43-årige blev dømt for forsøg på voldtægt samt for andre seksuelle overgreb på sin steddatter i deres fælles hjem i Brøndby i en periode fra 2007 til 2012, hvor den dømte boede sammen med pigens moder. Han var imellem tiden flyttet til Sverige i 2015.

Efter at have fået anmeldelse om overgrebene af familien i 2016 udstedte Københavns Vestegns Politi en nordisk arrestordre på manden, som derefter blev anholdt af svensk politi, udleveret til dansk politi til retsforfølgelse.

"Seksuelle overgreb mod børn er en meget grov forbrydelse, der bliver set meget alvorligt på, hvilket også kan ses på den straf, retten har udmålt, siger senioranklager Peter Rask fra Københavns Vestegns Politi.

Retten har desuden bestemt, at pigen skal tilkendes 100.000 kroner i erstatning.

Den 43-årige mand nægter sig skyldig og overvejer nu, om han vil anke dommen.