3-årig dreng genforenet med sin mor
Af Jacob Nielsen
En 3-årig dreng iført blå jakke, grå joggingbukser og sorte støvler blev onsdag formiddag fundet i Vejen. Politiet vidste ikke, hvem han tilhørte og efterlyste derfor pårørende til drengen på twitter.
Under en halv time senere kunne politiet så heldigvis meddele, at det var lykkedes at finde moderen til drengen.
Politiet takkede borgerne for hjælpen med fremlysningen.