Spørger kvinder om BH-størrelse og kropsbehåring
Klokken 16.35 tirsdag anmeldte en kvinde, at hun times tid forinden var blevet antastet af en ung mand på Hillerød Station, som havde stillet hende adskillige spørgsmål, hvoraf flere af dem var af blufærdighedskrænkende karakter, heriblandt om størrelsen på diverse af kvindens tøjgenstande samt mængden af hendes kropsbehåring.
Manden beskrives som: Dansk af udseende, 20-25 år, 170 cm høj, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Hovedet var lidt firkantet og han talte nervøst. Håret var lyst med rødligt skær og meget kort., Talte: Dansk, Iført: Sort træningsjakke, Medbragte: Mountainbike m. blå skrift.
Samme type anmeldelse indløb klokken 19.19, hvor en anden kvinde anmeldte, at hun omkring 13.45 samme dag var udsat for samme type spørgsmål, da hun gik på Frederiksværksgade i Hillerød.
Nordsjællands Politi hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.