Fortsæt til indhold

21-årig i nyt overfald efter blot halvandet døgn på fri fod

Krimi
Af Daniel Sennek

Halvandet døgn. Det var den tid, som en 21-årig mand nåede at være på fri fod, før han igen brød loven. Søndag blev han anholdt, sigtet for hærværk, vold og husfredskrænkelse.
Det skriver TV MDTVEST.
"Han har siddet varetægsfængslet hen over jul og nytår for vold, som han begik i december måned. Tirsdag blev han idømt tre måneders fængsel og derfor løsladt, men allerede natten til torsdag, var den gal igen," forklarer Lars Mikkelsen, der er politikommissær hos lokalpolitiet i Skive, til TV MIDTVEST.
Den 21-årige mand og en kammerat opsøgte kort efter midnat en tidligere kvindelig bekendt på hendes adresse.
"Hun gik ud og sagde til ham, at hun ikke ville have noget med ham at gøre. Derpå smadrede han hendes hoveddør," lyder det fra politikommissæren til TV MIDTVEST, der fortsætter:
"Kvinden gik ud til ham igen, og han klyngede hende så op ad væggen, så hun fik en ordentlig bule i baghovedet og efterfølgende skar sig på glasset fra hoveddøren."
Den 21-årige mand slæber hende efterfølgende ind i hendes køkken, men her tager hans kammerat dog heldigvis fat i ham, hvorefter de to mænd forlader stedet. Siden blev han jagtet af politiet, der kender manden særdelse godt. Han har en række voldsdomme - og nu kan han nok se frem til en til. I hvert fald blev han anholdt søndag og ryger direkte i retten.