Bil pløjer direkte ind i supermarked
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En 67-årig kvinde er afgået ved døden lørdag aften. Det sker efter at have været involveret i en voldsom ulykke, hvor yderligere to personer er såret.
Det oplyser Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Ulykken skete, da to biler kolliderede i krydset mellem Nordre Ringgade og Aldersrovej i Aarhus. Her vil den ene bil dreje, hvorefter den bliver ramt direkte af den anden bil, der kører ligeud.
Den bliver så skubbet hen ad vejen, hvor den rammer ind i en Rema 1000.
I den bil som bliver påkørt sad den 67-årige omkomne kvinde som passager. En 73-årig kvinde førte bilen og blev også skadet, ligesom den 24-årige mand, der førte den anden bil.
"Vi mangler svar fra bilinspektøren for at få afklaret forløbet helt. Men ud fra vidneforklaringer, tyder alt på. at det her er hændelsesforløbet," siger vagtchefen ved politiet, Peter Hunniche, til Ekstra Bladet.
Se mere video og fotos på localeyes.dk