Fortsæt til indhold

Borger alarmerede politiet om indbrud - men måtte selv sætte efter tyven

Borger satte efter tyv og alarmerede politiet, men de var ikke i nabolaget

Krimi
Signe Steffensen

Tirsdag aften klokken 21.22 modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse fra en borger, der netop havde set en formodet indbrudstyv på en altan ved en bolig på Carlshøjvej. Da den formodede tyv opdagede, at han var blevet set, hoppede han ned fra altanen og gemte sig. Samtidig fulgte borgeren efter den pågældende mand, der beskrives som værende 180 cm. høj og iført en sort kasket, en sort jakke og joggingbukser, ligesom han havde medbragt en sort skraldepose.
Nordsjællands Politi oplyser, at der ikke blev sendt en patrulje til stedet, da den nærmeste patruljevogn på det tidspunkt befandt sig i Hillerød.