Høj fart og mobiltelefon
En 22-årig mand bragte sine medtrafikanter i fare af flere omgange
7.500 kr. i bøde og en frakendelse af kørekortet i et år. Det er straffen for en 22-årig mand fra Brabrand for en omgang vanvidskørsel 11. april 2017. Det er Retten i Horsens, der har afsagt dommen.
Den 22-årige var 'i aktion' på motorvejen ud for Skanderborg i minutter omkring kl. 15, hvor han kørte i en varevogn. To gange i løbet af tre minutter overværede en politipatrulje, at manden kørte så tæt på en forankørende bil, at der var tale om en særdeles farlig situation.
Ved den første episode kørte manden alt for tæt på en anden bilist over en strækning på godt 1400 m., mens der ved den anden episode var tale om en strækning på godt 1000 m. Der er, som det hedder i anklageskriftet, tale om 'en tilsidesættelse af væsentlige hensyn til trafiksikkerheden'.
Talte i mobiltelefon
Tingene blev på ingen måde bedre af, at den 22-årige under kørslen havde valgt at betjene i håndholdt mobiltelefon under kørslen. Ifølge vurderingen fra de politibetjente, der fulgte optrinnet, var telefonbetjeningen årsag til, at mandens varevogn slingrede så meget, at det var farligt for de øvrige bilister.