Design-bevidst tyv brød ind
En PH-lampe var det eneste, tyven ville have
Peter Friis Autzen
En eller flere indbrudstyve havde øjensynligt udvalgt sit udbytte, allerede inden de brød ind i et hus på Bygmarken i Juelsminde lørdag morgen.
I hvert fald blev der kun stjålet én ting: En lofthængt PH-lampe. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Tyven eller tyvene kom ind ved at bryde et vindue op. det skete mellem klokken seks og ni lørdag morgen. Og de er derefter gået målrettet efter lampen. Politiet kan ikke oplyse hverken lampens model eller værdi.