Fortsæt til indhold

Indbrud i kontor og lejlighed i Horsens

Krimi
Jeppe Rafn

Lokalpolitiet i Horsens har haft et stille døgn.
Bortset fra et butikstyveri i Bilka er der anmeldt to indbrud i Horsens, som er begået inden for det seneste døgn.
Mandag aften har der været indbrud i en lejlighed på Flintebakken. Det er sket i tidsrummet fra klokken 17.50 - 21. Da det blev anmeldt, var der ikke overblik over, hvad der måtte være blevet stjålet.
Det andet indbrud skete i nat klokken 03.58, hvor der gik en alarm i et kontor i Nørrebrogade. Ligesom ved indbruddet i lejligheden er tyven kommet ind ved et vindue, og der er ikke kendskab til, hvad der er stjålet, hvis der er stjålet noget.