Fortsæt til indhold

26-årig skal halvandet år i fængsel

Den 26-årige mand ankede dommen på stedet

Krimi
Danni Paulsen

En 26-årig mand blev tirsdag idømt halvandet års fængsel ved Retten i Odense for at have voldtaget sin 27-årige ekskæreste.
Derudover blev han dømt til at betale ekskæresten 65.000 kroner i erstatning.
Det skriver Fyens.dk.
Manden erkendte at have haft sex med kvinden, men ifølge ham var det efter gensidig aftale.
Derfor nægtede han sig skyldig, og han valgte da også at anke byrettens dom på stedet med krav om frifindelse.
22. oktober sidste år skulle han have trukket ekskæresten ind i sin lejlighed, hvor han slog og sparkede hende, hvorefter han tiltvang sig 'anden seksuel omgang en samleje' og dernæst samleje med kvinden, som på det tidspunkt var lagt i håndjern.
Manden og kvinden havde to meget forskellige udlægninger af forløbet, da de forklarede sig i retten.
Ifølge Fyens.dk var der uenighed blandt dommeren og de to lægdommere.
Én mente, at den 26-årige mand skulle frifindes, mens to var af den overbevisning, at han skulle dømmes.