Fortsæt til indhold

Jagede indbrudstyve på flugt

Krimi
Jeppe Rafn

Onsdag klokken 17.50 hørte en beboer på Overholm i Hatting en rude blive knust hos naboen.
Han løb over til nabohuset, hvor der ikke var nogen hjemme. Her overraskede han to mænd, der stak af, da han råbte dem an.
Mændene løb igennem haven og stak af i retning mod krydset ved Overholm og Hyldeparken.
De to mænd var 170-180 centimeter høje, almindeligt byggede og havde begge mørke dynejakker og mørke joggingbukser på.
Det oplyser lokalpolitiet i Horsens.