Fortsæt til indhold

25-årig mand fra Horsens kørte overfor flere røde lys

Krimi
Jeppe Rafn

En civil politibil standsede natten til lørdag klokken 00.15 en personbil på Vitus Berings Plads i Horsens.
Betjentene havde forinden standsningen fulgt efter bilen, der to gange var kørt overfor rødt lys. Først ved Allegade/Ræddersgade og derefter ved Vitus Berings Plads/Gl. Jernbanegade. Bilisten havde heller ikke blinket af ved drejning.
Føreren af bilen var en 25-årig mand fra Horsens, der viste sig at være påvirket af spiritus.
Han er sigtet for spirituskørsel samt for at køre overfor rødt lys og undlade at blinke af, når han drejede.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.