Fortsæt til indhold

Sådan snød han danske rejseselskaber for mere end 1 mio. kr.

Krimi
Arkiv

I perioden fra maj til oktober 2014 købte tre mænd 58 rejser hos danske rejseselskaber, som de solgte videre til andre, der, for de flestes vedkommende, nåede at gennemføre rejsen, inden kreditkortudstederne afviste betalingen via såkaldt charge back og efterlod rejseselskaberne med et samlet tab på over en millioner kroner.
Fra rejser til gavekort
De tre mænd er her mandag eftermiddag ved retten i Aarhus blevet dømt for omfattende misbrug af udenlandske kreditkort i en stor bedragerisag fra Aarhus Vest. De tre mænd på henholdsvis 33, 26 og 23 år er dømt for at have købt og betalt rejser, gavekort og varer på internettet ved brug af stjålne, udenlandske kreditkortoplysninger for derefter at videresælge dem.

I oktober 2014 lukkede rejseselskabernefor betaling med udenlandske kreditkort, hvilket betød at de tre mænd i stedet kastede sig over internetbutikker, hvor de købte gavekort og varer for over 130.000 kroner, inden Østjyllands Politi i januar 2015 slog til og ransagede flere adresser. Herefter blev en større efterforskning igangsat hos Lokalpolitiet i Aarhus Vest.
De ulovlige forretningsmetoder blev i dag omsat til langvarige straffe for de tre bagmænd. Den 33-årige mand, der er afvist asylansøger, fik to års fængsel og udvisning i 12 år, den 26-årige blev ligeledes idømt to års fængsel, mens den 23-årige, der er bosiddende i Danmark, men ikke er dansk statsborger, fik 1½ års fængsel og betinget udvisning i to år.