Fortsæt til indhold

Hellere rockere end flygtninge som nabo

Krimi
Jacob Nielsen

På Fyn er en lokal Hells Angels afdeling nu blevet draget ind i flygtningedebatten. Ifølge Fyens.dk forsøger Fyns Politi at stresse rockerklubben, som forsøger at slå sig ned på Langelandsvej i Nyborg, og det har vakt harme hos flere borgere, som mener, at rockerne i princippet er fredeligere at have som naboer end de op mod 500 flygtninge, som skal bo på det tidligere handicap-bosted Strandvænget i byen.
"Det er nærmest komisk. 500 "flygtninge" bliver budt velkommen med flag og hurraråb, og hvis nogen af de lokale udtrykker bekymring, står folk næsten i kø for at fortælle, at de er væmmelige racister (...) Men fem HA'ere - der passer sig selv - ja, de skal da rulles i tjære og fjer og jages ud af byen, skriver Lars Thomsen i avisens debatråd.
Og Christina Høj Christoffersen tilføjer:
"Jeg bor i Nyborg. HA generer ingen. Koncentrer jer om østeuropæere, der laver indbrud, og om de danske grænser," skriver hun.
Kvinders sikkerhed har også en plads i debatten. Formentligt affødt af de mange overgreb på kvinder, som blev indrapporteret fra flere storbyer rundt om i Europa nytårsaften.
"Danske kvinder ville være bedre beskyttede i en gade beboet med HA, end i en gade med muslimer og deres sygelige kvindesyn," skriver læser, Johan Sparre.
Der er dog også modstandere mod rockerne i debatten. Men de er ifølge Fyens.dk i mindretal. En af dem - Morten Bjerring Andersen - skriver:
"Tænk sig, at man ønsker sit lokale politi til grænserne, i stedet for at bekæmpe denne dybt kriminelle organisation (HA. red.) Jeg må sige, at denne "klub" gør mig og ikke mindst mine sønner noget mere utrygge i hverdagen end asylcenteret på Strandvænget.
Hvad mener du? Ville du helst have Hells Angels eller en flygtningelejr som nabo? Deltag i debatten i Facebookopslaget nedenfor.

I Nyborg vil flere borgere foretrække at være nabo til Hells Angels frem for de 500 flygtninge, som skal bo i byen. De mener, det vil være mere trygt. Hvem ville du helst have som nabo?

Opslået af Lokalavisen.dk på%26nbsp;14. januar 2016