Har du set noget?
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Nordjyllands Politi efterlyser to mænd, som mandag aften klokken 19.01 stod bag et røveri mod byggemarkedet Jem og Fix på Hjørringvej i Nr. Sundby.
De to mænd indfandt sig i butikken ved lukketid. De var begge maskeret, bar handsker og havde pistoler. Den ene tog halsgreb på kassemedarbejder. Den anden gik i kontoret og truede med pistol en ansat til at åbne et pengeskab, hvorfra de fik udleveret et ukendt udbytte. De kørte fra stedet i en hvid Toyota Corolla Verso varebil med registreringsnummer AL 24376. Bilen, som var stjålet den 22. december, blev klokken 19.24 fundet i brand på Halsvej i Vodskov.
De to røvere beskrives som:
A: Cirka 20-årig mand, tynd, 180 cm. høj, mørkt hår. Bar en sort hættetrøje og var iført mørk blå Hummel træningsbukser.
B: Cirka 20-årig mand, tynd, 190-195 cm. høj. Bar hvid maske, hvid hættetrøje med blå skrift på ryggen og sorte joggingbukser.
Nordjyllands politi søger både vidner til røveriet og til afbrændingen af bilen og bilens færden inden afbrændingen.
Se flere videoer på localeyes.dk.