Fortsæt til indhold

81-årig død

Krimi
Rune Weitling

Klokken 15.30 søndag eftermiddag skete der et mindre færdselsuheld på parkeringspladsen ved Brugsen på Skolevej i Tjæreborg.
Ifølge politiet kørte en personbil med lav hastighed pludselig ind i tre andre biler på parkeringspladsen, og ulykken er efter alt at dømme forårsaget af, at den 81-årige fører af bilen har fået et ildebefindende, formentlig hjertestop.
Den 81-årige mand bliver fragtet til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvorfra man ifølge politiet erklærer ham død.
Der skete i øvrigt kun mindre materiel skade med de tre andre involverede biler.