Politihund jagtede og fangede indbrudstyv
En 20-årig mand fra Harlev blev fanget på indbrudstogt
En 20-årig mand fra Harlev blev torsdag anholdt af politiet, sigtet for flere indbrud.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Gerningsmanden forsøgte torsdag klokken 11.38 at bryde ind i et hus på Silkeborgvej.
Politiets hunde var hurtigt fremme og fik med det samme spor efter gerningsmanden, som en af politiets motorcykelbetjente, der var først på stedet, så løbe fra gerningsstedet.
Hunden fulgte spor gennem flere villahaver, over flere hegn og gennem en tjørnehæk. Tilbage på Silkeborgvej slog hunden ind ved en villa, hvor den fandt gerningsmanden gemt i en kælderskakt.
Den anholdte sigtes også for et indbrud på Oehenschlægervej i Åbyhøj begået tidligere på torsdagen.
Hunden fandt nemlig under sporsøgningen en plasticpose smidt, hvor der var stjålne bærbare computere og en Kaj Bojesen abe fra dette indbrud.
-lny