Politiet efterlyser mand, der var vidne til røveri i REMA forretning
Arkiv
En mand, der var vidne til et røveri i REMA 1000 i Storegade i Esbjerg, efterlyses af Syd- og Sønderjyllands Politi.
Røveriet foregik lørdag den 19. december 2015 klokken 20.49. Inde i forretningen var et vidne, som politiet gerne vil i kontakt med. Det drejer sig om en mand på
• 35-40 år
• Almindelig af bygning
• Næsten skaldet
• Iført mørk jakke, mørke bukser og lyseblå sko med orange/røde snørebånd.
• Kørte fra stedet i en grå/sort bil, som stod parkeret udenfor REMA 1000.
Hvis man ved, hvem manden kan være, bedes man henvende sig til lokalpolitiet i Esbjerg på 1-1-4.