Fortsæt til indhold

Gemte varer for 581 kroner under jakkerne

Krimi
Jeppe Rafn

En mand og en kvinde fra Aarhus blev torsdag aften klokken 19.21 standset af en butiksvagt i Bilka i Horsens.
De blev stoppet og tilbageholdt, fordi de var gået igennem kassen uden at betale for varer for 581,20 kroner, som de havde gemt under deres jakker.
Begge erkendte butikstyveriet og er blevet sigtet for det, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Kvinden er 22 år og bor i Aarhus C. Manden er 44 år og bor i Aarhus V.
Politiet kan ikke oplyse, hvad det var, de havde stjålet i butikken.