Fortsæt til indhold

Politiet efterlyser pistolrøvere

Krimi
Daniel Sennek

Et voldsomt røveri fandt tirsdag sted mod LIDL, Bilka, Over Bølgen i Greve. Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen klokken 20.56.
Røveriet blev begået af to gerningsmænd, hvoraf den ene tog opstilling ved indgangen, mens den anden henvendte sig ved kassen. Her stak han en pistol op i ansigtet på kasseekspedienten, hvor han afkrævede den ansatte indholdet af kassen.
Gerningsmændende beskrives som
A: mand, 175-180 cm høj, ca. 25 år, sort beklædning, sort hue med huller til øjnene trukket ned over hovedet, medbragte en blå plasticpose i hvilken udbyttet blev anbragt, med bringer en sort pistol.
B: mand, 175 cm, ca. 25 år, almindelig af bygning, sort hue med huller til øjnene trukket ned over ansigtet, muligvis også bevæbnet med en pistol.
Gerningsmændene undløb via gangtunnel i retning mod Gersagerparken. Kort efter bemærker et vidne 2 personer, svarende til signalement af gerningsmændene, stige ind i en sølvgrå Fiat Panda på Hundige Centervej/Godsvej og køre i retning mod Taastrup.
Oplysninger om røverne bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi via tlf. 114.