Se hvordan 29-årig mand redder dagen
En 64-årig mand fra Roskilde skal nok takke en 29-årig mand tilsvarende fra Roskilde efter en episode onsdag eftermiddag.
Klokken 15.51 kørte en 64-årig mand fra Roskilde ad Holbækmotorvejen mod vest, da han fik et ildebefindende. Den 64-åriges bil kom i den forbindelse i slinger og kørte ud i nødsporet og ramte autoværnet.
En snarrådig bagvedkørende bilist, den 29-årige mand fra Roskilde, kørte op på siden af den 64-åriges bil og så, at den 64-årige hængte ind over rattet.
Det lykkedes den 29-årige at komme ind foran den 64-åriges bil og få ham til at standse uden der skete yderligere skade. Den 29-årige gik straks i gang med at yde førstehjælp og to personer, der ligeledes var standset op, hjalp den 29-årige med arbejdet. Første vognbane – den længst til højre – var spærret i en periode.
Ingen tvivl om, at den 29-åriges snarrådige indsats var medvirkende årsag til, at der ikke skete mere.
Politiet har ikke oplysninger om den 64-åriges tilstand efter indbringelsen til sygehus.