Fortsæt til indhold

Købte snørebånd for 24 kroner - slap afsted med 500 kroner

Krimi
Danni Paulsen

En butiksekspedient i Klaregade blev lørdag taget godt og grundigt ved næsen af to tricktyve.
Ved middagstid kom en mand og en kvinde af østeuropæisk udseende op til kassen for at betale 24 kroner for snørebånd.
De betalte med en tusindkroneseddel og fik byttepenge retur af ekspedienten.
Men nu ville de pludselig betale det aftalte beløb i stedet, så de gav byttepengene retur, fik 1.000 kroner tilbage og betalte 24 kroner.
Hvad ekspedienten ikke opdagede, før det var for sent, var dog, at de to kunder faktisk beholdte en 500 kroneseddel under den forvirrende transaktion.
Gerningsmændene, der talte en blanding af engelsk og dansk, var i starten af tyverne.