Fortsæt til indhold

Kvindelig cyklist påkørt med vilje og forsøgt voldtaget

Krimi
Daniel Sennek

Østjyllands Politi efterlyser en gerningsmand, der forsøgte at voldtage en 28-årig kvinde søndag morgen. Politiet modtog klokken 07.18 en anmeldelse om forsøg på voldtægt.
I dag cirka klokken 06.50 cyklede den 28-årige kvinde på cykelstien mod syd ad Landevejen og i Tranbjerg ved tunnelen ved Kirketorvet. Her blev hun fortsætlig påkørt af en mandlig cyklist, der også cyklede mod syd. Hun blev væltet af cyklen og holdt nede, mens tøjet blev forsøgt trukket af hende. Et vidne kom til stedet og gav sig tilkende, hvorefter gerningsmanden cyklede væk fra stedet. Gerningsmanden var muligvis beskidt efter tumult på stedet.
Gerningsmanden beskrives som:
Dansk mand, 40-45 år, 180-185 cm, alm. af bygning, mellemlangt brunligt hår og iført en mørk jakke og brune støvler. Han var cyklende på ældre herrecykel med en stor lygte foran og baglygten var monteret skævt.