Fortsæt til indhold

Fastholdt og slikket i ansigtet

Krimi
Daniel Sennek

En 16-årig pige var søndag klokken 00.00 ude på en løbetur, hvor hun blev udsat for et groft overfald og blufærdighedskrænkelse.
En grøn bil kører op på siden af pigen, der løber på Smedelodden i Stigs Bjergby ved Holbæk. Bilen påkører hende med vilje, så hun slår både hofte og skulder.
En mand steg ud af bilen og gik hen til pigen, er stadig lå ned. Men i stedet for at hjælpe hende, så tager han hårdt fat i hendes håndled og slikker hende i ansigtet.
LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser: Kvindelig cyklist påkørt med vilje og forsøgt voldtaget
Pigen græder og skriger, og da der samtidig kom en anden bil, forsvandt manden i den grønne bil fra stedet. Pigen løb hjem, men hun fortalte først om episoden mandag til en lærer, som hun betroede sig til.
Sagen følges op af yderligere efterforskning. Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har bemærket hændelsen eller noget andet mistænkeligt på Smedelodden natten til søndag, herunder også gerne oplysninger om den grønne bil og en evt. ejer.
Politiet vil også gerne tale med bilister, der har passeret stedet på det anførte tidspunkt. Ring på 114.