Fortsæt til indhold

Tyv stjal sparegrise og smykker ved weekendindbrud

Privat bolig i Søndermarken udsat for indbrud med blandt andet kontanter fra sparegrise som udbytte

Krimi
Af Martin Schultz

En terrassedør blev opbrudt, da der i løbet af weekenden var indbrud i en privat bolig i Søndermarken i Kolind.
Indbruddet skete mellem fredag kl. 12.30 og søndag kl. 17.30.
En terrassedør blev opbrudt, hvorefter der blev stjålet smykker, sparegrise indeholdende kontanter, en GPS samt et kamera af mærket Samsung.

En loftslampe og smykker

Østjyllands Politi kan desuden fortælle om endnu et indbrud, hvor gerningsmanden er gået efter lamper og smykker.
Der er i de seneste dage blevet stjålet flere PH-lamper ved indbrud i Syddjurs, og denne gang er der stjålet en loftslampe og smykker fra en privat beboelse på Pindstrupvej mellem Thorsager og Pindstrup.
Indbruddet skete mandag mellem kl. 09.00 og kl. 17.10, og tyven kom ind i boligen ved at opbryde et vindue.