Fortsæt til indhold

Kvinde stak sin mand i maven

Krimi
Daniel Sennek

En familietragedie fandt lørdag morgen sted på en adresse i Stevnstrup ved Langå. Her modtog politiet i dag klokken 0520 et alarmopkald om, at der havde været knivstikkeri.
På stedet traf man den 60-årige mandlige beboer, der var ramt af et knivstik i maven. Han ligger i øjeblikket på operationsbordet.
Politiet har anholdt mandens 58-årige hustru, og hun vil senere i dag blive fremstillet ved Retten i Randers sigtet for forsøg på manddrab. Tidspunkt er endnu ikke fastlagt.
Der vil af hensyn til den videre efterforskning blive begæret lukkede døre.