Fortsæt til indhold

Lænset for 14.000 kroner

Krimi
Daniel Sennek

Det blev en særdeles dyr tur ud for at tømme sin postkasse for en 81-årig mand fra Alderslyst, Silkeborg. Det skriver silkeborgnyt.dk.
Da manden mellem klokken 14 og 15 torsdag kortvarigt forlod sin lejlighed på Bomholst Plads i Alderslyst for at tømme sin postkasse, lykkedes det for en ukendt mand at komme ind i lejligheden og stjæle den 81-åriges pung med dankort.
Den 81-årige mand opdagede først fem timer senere, at pungen var blevet stjålet, og da havde tyven allerede haft held til at hæve 14.000 kroner i Jyske Banks hæveautomat på Vestergade.
– Vi har et billede fra hæveautomaten, så vi har bestemt noget at gå efter, siger Flemming Just fra politiet i Silkeborg til silkeborgnyt.dk.
Hævningen blev foretaget klokken 15.42.
Har du set noget på Bomholts Plads eller ved hæveautomaten, kan du kontakte politiet på telefon 114.