Fortsæt til indhold

"Der er tre personer i dit hus"

Krimi
Jeppe Rafn

En beboer på Borgmestervej i Horsens bemærkede onsdag klokken 18.09, at der var tre personer i nabohuset, hvor lyset var tændt.
Det undrede beboeren, som derfor ringede til sin nabo og fortalte det. Naboen var ikke hjemme, og der skulle ikke være nogen i huset, så man ringede til politiet og anmeldte, der var gang i et indbrud.
Politiet sendte en patrulje til huset på Borgmestervej, men da man kom frem, var personerne væk. De havde brudt en kælderdør op og stjålet en iPhone, smykker og en Georg Jensen sparegris.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.