Fortsæt til indhold

Charmen kan godt være lidt for høj

Henrik og Randi Damborg i Ulstrup har fået gang i deres vagtfirma, hvor de korslagte arme er erstattet af smil

Krimi
Michael Wulff

“Hvis en gæst bliver lidt for højrøstet, så plejer jeg lige at lægge armen venligt om vedkommende og bede ham eller hende om 'at skrue lidt ned for charmen'. Det hjælper på den gode måde.”
Sådan siger chefen i vagtfirmaet Damborg-Security, Henrik Damborg.
Han og fru Randi tager imod i privaten i Ulstrup, hvor jeg hurtigt får fjernet mine fordomme om en vagtmand. Her er ingen korslagte arme, men masser af smil, venlighed og en kop kaffe.

Vagtens udstyr er omfattende. Se Henrik Damborg fortælle om det i videoen.

Folk vil gerne snakke

Parrets opgaver er mangfoldige. Randi tager sig mest af regnskaberne, mens Henrik, når han er dørmand, møder gæsterne ved kundens indgang, hvor smilet følger med.
“Mange vil jo gerne snakke, og en glad aften gør at man mister hæmningerne. Så jeg er åben overfor gæsterne og giver gerne en hånd med, når jakken skal på igen. Det kan jo være svært at ramme ærmet sent på natten,” lyder det fra Henrik Damborg, som udfører mange forskellige vagtopgaver. Fra dørmand ved den irske pub i Silkeborg til vagt ved arrangementer i sportshallen og til decideret overvågning af en byggeplads fx.

Det nystartede firma har til huse i Ulstrup, men dækker en stor del af Østjylland.

Uddannet som vagtfolk

Både han og Randi har været gennem det grundlæggende kursus for vagtpersonale.
“Og det er rigtig godt. Du kommer gennem et bredspektret program, hvor du lærer om jura, førstehjælp, brandslukning, selvforsvar samt verbal og fysisk konflikthåndtering.”
Henrik Damborg har aldrig selv fået nogen på hovedet. Han tilskriver det evnen til at læse folk.
“Jeg er oprindelig uddannet som materialist og har stået i butik. Så jeg har lært at snakke med folk, det kommer mig til gode i dag foran diskoteket,” siger Henrik Damborg, som i øvrigt også er svejser.

Overtage politiets opgaver

Henrik Damborg har aldrig drømt at blive politibetjent, selvom vagtmandens opgaver indimellen kan minde lidt om politiarbejde.
“Nej, den tanke har jeg aldrig haft. Men jeg kan fornemme snakken i øjeblikket om nogle af politiets opgaver som betjening af fotovogn eller grænsekontrol. Dem kunne en uddannet vagt sikkert godt aflaste politiet for. Vi har jo set, at i Københavns Lufthavn i Kastrup står der nu Securitas-vagter og laver id-kontrol ved toget,” siger Henrik Damborg.

Damborg-Securitys hjemmeside

N%26#xe5;r dialog er v%26#xe6;rkt%26#xf8;jet sammen med h%26#xe5;ndjern og stiksikker vest... / wuf

Opslået af FavrskovPosten på%26nbsp;29. januar 2016