Fortsæt til indhold

PH-lamper stjålet ved tre weekend indbrud

Designertyve på spil ved indbrud i private boliger i Hornslet . Mørke og Kolind

Krimi
Af Martin Schultz

PH-lamper stod højt på indbrudstyvenes ønskeseddel, da der i lørdags var indbrud i tre boliger i Hornslet og Kolind.
Mest PH blev der stjålet ved et indbrud lørdag mellem kl. 17.00 og søndag kl. 00.20 i en privat bolig på Stejlbjerg i Hornslet. Her blev en rude knust i en terrassedør, hvorefter der blev stjålet den kostbare PH-lampe Koglen, tre bordlamper af PH, samt en gulvlampe af af mærket PH.

Også PH lamper stjålet i Kolind og Mørke

I Kolind blev der stjålet en lysekrone af mærket PH, da der var indbrud i en bolig på Bygmarken i tidsrummet fra fredag kl. 18.00 og til lørdag kl. 11.45.
En rude blev aflistet i et køkkenvindue, hvorefter der udover PH lysekronen også blev stjålet et ældre Märklin togsæt samt smykker.
I løbet af lørdagen mellem kl. 05.00 og kl. 22.15 blev der på Ternevej i Mørke knust en rude i en terrassedør. Derefter blev der stjålet en hvid bordlampe af mærket PH.