Fortsæt til indhold

Ejerne takkede dem

Krimi
Daniel Sennek

En flok naboer brød ind i et sommerhus ved Nørlev Strand ved Vesterhavet. Men det var der en hel god grund til. Sommerhuset var nemlig på vej i havet, så naboerne tog en rask beslutning, da ejerne var på Gran Canaria.
- Vi ringede til ejerne, som er vores gode venner, og spurgte om vi skulle bryde ind i deres sommerhus og redde noget af inventaret, fortæller Frans Nørby til nordjyske.dk.
Ejerne af sommerhuset havde selv sikret sig noget af deres inventar inden de tog på ferie, men inventaret i sommerhus var der stadig, da terassen tirsdag eftermiddag skred ned over skrænten, skriver nordjyske.dk.
Frans Nørby og nogle af de andre naboer brød ind og fik blandt andet hevet et par køleskabe ud.
- Det knagede i hele huset, mens vi var derinde, og pludselig røg en væg i havet, fortæller Frans Nørby til nordjyske.dk, og fortsætter:
- Det er sørgeligt, men vi er jo ved at være vant til det.