Fortsæt til indhold

Mulig børnelokker på spil i tog

Krimi
Daniel Sennek

Midt- og Vestsjællands Politi fik tirsdag klokken 20.30 et opkald fra en far til en 12-årig dreng. Sønnen var kort forinden var kørt med toget fra Nykøbing F til Roskilde.
Kort før Roskilde havde en fremmed mand henvendt sig til den 12-årige, som var blevet tilbudt en sodavand. Ved ankomsten til Roskilde togstation (spor 3) havde den fremmede mand hjulpet den 12-årige med hans rygsæk, samtidig med at manden havde tilbudt drengen at tage med ham hjem.
Den 12-årige blev bange og flygtede fra stedet. Den fremmede mand forsvandt i ukendt retning og blev beskrevet som:
Mand, dansk af udseende, 30-40 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning, langt skæg, iført hue, tyk bluse og for store bukser. Han var påvirket af alkohol og medbragte en pose med øl.
Den 12-årige led ikke fysisk overlast i forbindelse med kontakten til den fremmede mand.