Fortsæt til indhold

Kørte fra politiet med 250 km/t

Krimi
Jacob Nielsen

Politiet kunne ikke følge med, da en rød Volvo personbil søndag aften klokken 20.55 nærmest fløj ud ad motorvejen på Sjælland.
En patrulje fra færdselspolitiet jagtede først bilen på Holbækmotorvejen i østlig retning med cirka 200 km/t. Bilen blev efterlyst via politiets radiosystem, og blev efterfølgende set af en patrulje på Frederikssundmotorvejen. Her blev farten skønnet til at være omkring 250 km/t. Det lykkedes ikke at få standset bilen, men til alt held endte den dødsens farlige kørsel ikke i en ulykke, fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.