"Det er ikke acceptabelt"
Tidligere i dag skrev Jesper Otto Bossen på Facebook om fem dagplejebørn, der blev efterladt alene udenfor en butik, mens dagplejemoderen gik ind for at handle.
Nu har Haderslev Kommune så givet deres svar på deres Facebook-profil:
- I dag har en facebookbruger delt to billeder af en gruppe dagplejebørn, der står alene på gaden i Haderslev. Vi har desværre ikke mulighed for at kommentere på opslaget og dermed svare brugeren, og derfor vil vi gerne svare her.
- Det er i Haderslev Kommune ikke acceptabelt at lade børn stå alene på gaden, når de er i vores varetægt, og vi tager det meget alvorligt.
Kommunen skriver, at de nu vil se nærmere på sagen:
- Vi er i gang med at finde ud af, hvad der er sket, og hvilke konsekvenser det evt. får for dagplejeren.
- Vi har kontaktet forældrene til børnene, og vores dagplejekonsulent og leder er i dagplejerens hjem hos børnene for at give dem en god afslutning på dagen, indtil de bliver hentet af deres forældre.
I dag har en facebookbruger delt to billeder af en gruppe dagplejebørn, der står alene på gaden i Haderslev. Vi har desv...
Opslået af Haderslev Kommune på%26nbsp;4. februar 2016