Fortsæt til indhold

Fik 500 kroner til mad af tilfældig mand

Krimi
Daniel Sennek

Astrid Sundland Kristensen er en såkaldt "venligboer". Hun hjælper flygtninge, der kommer til Danmark og har brug for hjælp. Forleden viste en tilfældig dansker på gaden, at det ikke kun er "venligboerne", der kan være venlige. Det skriver jv.dk.
Astrid Sundland Kristensen sad sammen med tre asylansøgere og spiste medbragt mad foran sømmehallen i Vojens, da en forbipasserende mand kom og gav dem 500 kroner til at købe mad og drikkevarer for.
- Klokken var over 20.30, så det var mørkt og koldt, og vi havde ikke penge til at købe mad for inde i cafeteriet. Jeg blev så stolt og rørt over at være dansker. Drengene, som ingen penge har, blev helt "høje" af glæde, fortæller Astrid Sundland Kristensen til jv.dk.
De 500 kroner blev brugt i en Netto, hvor de tre unge mænd købte mad og drikke.
- Jeg tager tit i svømmehallen med asylansøgere, og vi tager også på ture i skoven og til stranden. De trænger til at opleve noget, og de bliver så glade, når man bruger noget tid sammen med dem, siger Astrid Sundland Kristensen, der er pensionist.