Fortsæt til indhold

Interessen for dyre skijakker forsvandt, da politiet ankom

Krimi
Jeppe Rafn

Seks personer viste i går lige lovlig stor interesse for dyre skijakker i butikken Surf & Ski Horsens i Hjernøesgade.
Personalet syntes, personerne opførte sig mistænkeligt, og man kontaktede derfor politiet, da de seks personer i går klokken 17 for anden gang kom ind i butikken og samlede sig omkring skijakkerne.
Politiet kørte ud til butikken, og da man ankom, smuttede de seks personer fra butikken og kørte væk i to biler.
"Det er fint, butikken ringer, hvis de mistænker tricktyveri eller lignende," siger vicepolitiinspektør Peter Thaysen, Horsens Lokalpoliti.