Fire mørke mænd efterlyses for brutalt overfald på bordel-ansat
Fyns Politi efterlyser fire mænd for et brutalt overfald på et bordel i Odense tirsdag aften. Det skriver Fyens.dk. De fire mænd dukkede op på adressen på Vesterbro omkring klokken 23.30, hvor de tog kvælertag på en 36-årig kvinde og forsøgte at få hende til at udlevere penge. Det lykkedes dog kvinden at få vristet sig fri, stikke af fra stedet og slå alarm.
Den rystede kvinde har ikke været i stand til at give et detaljeret signalement af de fire mænd, men beskriver dem som meget mørke i huden - muligvis somaliere. To af dem var almindelige af bygning, og to var kraftige. Alle var muligvis iført træningstøj.
LÆS OGSÅ: Sådan blev jeg voldtaget og sex-ydmyget en hel nat: Læs kvindes uhyggeligt detaljerede beretning
Vagtchefen oplyser til Fyens.dk, at der ikke er videoovervågning på stedet, så politiet vil meget gerne høre fra folk, der måtte have set noget af i området omkring klokken 23.30 i går aftes.
Kontakt Fyns Politi på telefon 1-1-4.