Fortsæt til indhold

24-årig slået i hovedet med en hammer

Krimi
Annette Schmidt

Natten til søndag måtte en 24-årig mand på skadestuen med flere kvæstelser i ansigtet efter slag i hovedet med en hammer.
Overfaldet skete i en lejlighed på Ullerupdalvej i Fredericia, hvor den 24-årige var på besøg hos den 20-årig mand. I lejligheden befandt sig også en 39-årig mand. De tre mænd kender angiveligt alle hinanden.
Ifølge Sydøstjyllands Politi begyndte de tre mænd en diskussion, som endte med, at den 24-årige blev blev overfaldet af de to andre. Han fik to slag i ansigtet og slag i hovedet med en hammer.
"Den 24-årige har fået flere hævelser, sår og skader og var på skadestuen for at blive syet. Derudover har han en eller flere knækkede tænder," oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Politiet leder fortsat efter de to overfaldsmænd, der forsvandt fra stedet efter episoden.
Overfaldet blev anmeldt klokken 00.27.