Fortsæt til indhold

Hus totalt ribbet for computere, fladskærme, dyrt bestik og eksklusivt ur

Krimi
Jeppe Rafn

Der er blevet stjålet indbo for et meget stort beløb ved et indbrud i en villa på Rosenvænget i Klakring.
Indbruddet er sket i vinterferien fra lørdag den 13. februar til lørdag den 20. februar, oplyser Horsens Lokalpoliti.
Tyvene har været rundt i hele huset og rodet alt igennem.
Fra et børneværelse er der stjålet to 45 tommer LG fladskærme, en projekter, en Playstation 3 og 4, to bærbare MacBook computere og dyner.
I stuen er der taget et Børge Mogensen sofabord i sæbebehandlet eg og en sort Arne Jacobsen gulvlampe.
I køkkenet mangler der en iMac, Royal Copenhagen musselmalet service, Georg Jensen Vivianna bestik til 18-20 personer og fire Global knive, hvoraf de to af dem blev fundet i haven i et håndklæde.
Endelig er der fra et værelse stjålet et Navitimer Breitling armbåndsur. Det er et eksklusivt designerur.