Fortsæt til indhold

Falske smser kan give svindlere adgang til din Mobile Pay

Krimi
Jacob Nielsen

Danske Bank advarer nu kunderne om en ny type svindel, som er gået ud over flere kunder.
Der er nemlig i øjeblikket flere falske sms'er i omløb, hvor kriminelle sender beskeder, der ser ud som om, de er fra Danske Bank med links, der kan give dem adgang til din telefon, hvis du klikker på linket.
"Senest har vi set et eksempel på, at nogle har fået adgang til en telefon og har oprettet en falsk MobilePay-side. Her forsøger de at lokke personlige oplysninger ud af brugeren. Danske Bank vil ALDRIG bede om dine koder, kortoplysninger eller andre fortrolige oplysninger i en sms eller i en mail, lyder det fra banken, som har disse råd:
Husk, du skal aldrig:
- Besvare mailen eller sms'en
- Klikke på linket
- Indtaste dine personlige oplysninger
Er du i tvivl, så ring til os på 70 10 55 01