Fortsæt til indhold

Anholdelsen blev - bogstaveligt talt - en kold dukkert

Krimi
Daniel Sennek

En 16-årig dreng og en politibetjent fik sig natten til torsdag en særdeles kold dukkert, da betjenten skulle anholde den 16-årige dreng.
Drengen havde klokken cirka 03.00 stjålet sine forældres bil på Bornholm. Det opdagede et vidne, der tilkaldte politiet. En patrulje fra Bornholm Politi fik kontakt med bilen klokken 04.18 i Klemensker.
Men den 16-årige dreng ønskede tilsyneladende ikke at tale med politiet - i hvert fald satte han bilen i flugt i høj fart. Kort tid efter forulykkede han dog på Lindevej - uden nogen personskader.
Drengen var fortsat ikke interesseret i at tale med politiet og modsatte sig så kraftigt anholdelsen, at han og betjenten endte i en havedam.