Uheld generede motorvejstrafikken
bs
Mandag formiddag skete der et sammenstød mellem en lastbil og en varevogn på den sønderjyske motorvej E45 lige nord for Rødekro.
Uheldet skete i det sydgående spor, og havde heldigvis ikke store menneskelige konsekvenser. Føreren af varevognen blev kørt til skadestuen med mindre kvæstelser.
Det var også varevognen, der voldte de største kvaler for trafikken. Varevognen holdt således i midterrabatten i omkring en time, hvilket gav en del kø på motorvejen.