Derfor bør der tales arabisk i danskundervisningen

Den danske folkeskole bliver stærkere, hvis man inkluderer arabisk og urdu i undervisningen. Det viser ny dansk forskning. De tosprogede elever behøver altså ikke være en byrde for folkeskolen, men derimod en styrke. Det skriver videnskab.dk.
Hvis lærerne i skolerne inddrager elevernes forskellige modersmål, så kan det forbedre for eksempel danskundervisningen for alle elever.
"Det gør, at grammatik bliver et spændende fænomen. Det, vi kan se, er, at hvis man bare står og terper bydemåde, er det frygtelig kedeligt. Men i det øjeblik, man får at vide, at på tyrkisk skal bydemåde angive, om det er en eller flere, der skal hoppe, så sker der noget helt andet i rummet. Og det er også der, den sproglige opmærksomhed styrkes. Det kaster et blik tilbage på sprog generelt og på de sprog, man i forvejen taler," siger lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Helle Pia Laursen til videnskab.dk.
Helle Pia Laursen har siden 2008 arbejdet på det forskningsprojekt, der er kommet frem til dette resultat. Hun har, sammen med sine kollegaer, fulgt fem klasser med flersprogede elever siden 0. klasse. I de klasser har forskerne samarbejdet med lærerne omat integrere de flersprogede elevers modersmål i den almindelige undervisning. Og det har vist positive resultater, fortæller lektoren.
Samtidig vil det give de flersprogede børn et rygstød og et klap på skulderen, hvis mand byder deres modersmål velkomne i den almindelige skolegang. Det mener Martha Sif Karrebæk, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, som har forsket i, hvordan arabisk bruges af skolebørn i København.
"Det vil give den fordel, at man lader nogle børn være lidt mere på hjemmebane. I stedet for hele tiden at være på udebane, eller være karakteriseret som dem, der ikke er gode, dem der er tosprogede, dem der er anderledes, dem der skal have ekstra hjælpeundervisning, kunne man sige, at her er der noget I kan, som andre ikke kan. Og det kunne for nogles vedkommende være en anerkendelse, som de ellers ikke får meget af," siger Martha Sif Karrebæk til videnskab.dk.